Teaterbusser - Teater Vestvoldens mobile teatre

Det er dejligt at gå i teatret. Men nogen gange er det også rart, at teatret kommer til dig. En teaterbus er et mobilt teater på fire hjul inklusiv teatersal, lyd, lys, teknik, scenografi og tilskuerpladser. En oplevelse i sig selv og en løsning, hvor skoler og dag- og kulturinstitutioner kan præsentere børn og unge og voksne for scenekunst på en enkel og nem måde.

Teater Vestvolden råder over Danmarks to eneste teaterbusser, der turnerer i hele landet med forestillinger for børn og unge. Den blå og Den røde teaterbus besøger børnehaver, skoler og kulturinstitutioner med udvalgte forestillinger for de mindste og store.

Den røde teaterbus (for børn)

Præsenterer Chappers rumrejse for de 5-9-årige. Tag på en fantasifuld rejse ud i rummet, når Chapper (ham fra DR) stiger om bord i Teaterbussens rumraket og flyver op mellem stjerner og planeter på jagt efter sin elskede morfar, der er flyttet ud på en stjerne et sted i det uendelige univers.

Den blå teaterbus (for unge)

Præsenterer dokumonolgen Taxafortællinger, som henvender sig til 7.-10. klasse. Forestillingen er fortalt af skuespiller Sevik Perl, der har kørt taxa. Som taxachauffør har han lyttet, spurgt og reflekteret med alle dem, der var på vej, og som havde lyst til at dele netop deres historie med ham. Taxafortællinger er en road trip i almindelige menneskers liv og hemmeligheder og en poetisk og morsom erindring om de særlige historier, vi alle bærer med os.

Pris per forestilling (få 50 % rabat med refusionsgodkendelse)*

Forestilling 1 2

Taxafortællinger

5000

8200


Chappers Rumrejse    

6800 

9500  


* Forestillingen er refusionsgodkendt, så institutioner kan få fratrukket 50 % af prisen. Vælg om en forestilling skal spille flere gange i træk og spar op til 40 % (alle priser eks. moms).

Tekniske krav

Opstilling: 45 minutter
Spillekrav:     P-plads - bussen er 12 meter lang    
Strøm: 380v (3x16A) inden for 25 meter
Plads: 30/40 personer