Ny årgang Hvidovre dramaskole

Sep 28, 2015

Dramaholdet på Teater Vestvolden skal i efteråret arbejde med teaterøvelser, stemme, krop, tekst og fortællinger fra deres eget liv. Vi skal øve os i at stå på scenen og nyde det. Vi skal både lege, fantasere og inspirere hinanden til at lave fortællinger. Afslutningsvis skal vi sammensætte en visning med øvelser fra timerne, vores scener og hvad vi ellers har på hjerte. I denne sæson bliver der mulighed for at påvirke programmet, så mød op med masser af ideer og mod.

Eleverne på Hvidovre dramaskole er glade for det kommunale inittiativ.
“Jeg havde lyst til at finde ind til glæden ved at lave teater, og tilmeldte mig derfor Teater Vestvoldens dramahold. Her fik jeg mulighed for at udfolde min fantasi og personlighed i de forskellige øvelser, vi har lavet. Desuden har der været en rigtig rar og uhøjtidelig stemning på holdet, hvor der er blevet grinet en masse,” siger Sabrina, der har gennemført dramaforløbet for de ældre elever.

Hvidvore Dramaskoles nye hold for 9-11-årige har fortsat åben for tilmelding, så hvis du har lyst til at afprøve dit talent og se om skuespil kunne være noget for dig, så kontakt Teater Vestvolden på mail dk@teatervestvolden.dk. Du er også velkommen til at ringe ned på teatret for at høre mere på telefon 36772300