Den klassiske historie som forestilling for børn
Oplev den vidunderlige historie om Den lille prins som teaterforsestilling for børn fra 6 år og deres voksne.
Tag med på en rejse i universet, hvor den lille prins opdager kærlighed og livets betydning.
Undervejs møder han forskellige karakterer heriblandt en herskesyg konge, en grådig forretningsmand og en alkoholiker, der forsøger at glemme sin skam over at drikke. Han støder også på en talende blomst og en ræv, der ønsker at blive tam, og som lærer ham, at det kun er med hjertet, man kan se klart.
Tag hele familien i hænderne og se en af verdenslitteraturens mest elskede historier omsat til teater med masser af levende musik, sang og humor.
Den lille prins er udvalgt til Børneteaterklubben, hvor børn får gratis entré i selskab med en voksen, der har købt billet. Børneteaterklubben gælder udelukkende på weekendforestillinger.