FRIT EFTER LEIF PANDUROS UNGDOMSROMAN
Teaterforestillingen Rend mig i traditionerne er en nyfortolkning af Leif Panduros romanklassiker.
På scenen står Wahid Sui som den unge gymnasieelev David, der hverken kan eller vil tilpasse sig samfundets regler og normer og stikker af fra det hele til København. Men da han en dag, under en anholdelse, bider en politibetjent i benet, ender han med at blive indlagt på et psykiatrisk hospital.
I en fri fortolkning giver teaterforestillingen Rend mig i traditionerne et humoristisk og satirisk perspektiv på forestillingen om et præstations samfund, og hvad det vil sige at være normal. Hvem definerer vores normer, og er de altid sande? Og hvad nu, hvis galskab er et sundt tegn i et sygt samfund?
Forestillingen udfordrer publikum med stof til eftertanke for både unge og deres voksne, og berører emner som præstations samfund, unges mentale helbred, præstations angst,ungdoms kærlighed og de svære valg om fremtiden.
Så tag din teenager med i teatret til en tragikomisk teateroplevelse, der skubber til vanetænkningen og det, der afviger fra vores faste forestillinger.
#præstationssamfund #ungestrivsel#præstationsangst#stolpådigselv#ungdomskærlighed#desværevalg