”Bolden triller / Ud i det blå / Pas nu på!”
BOLD er en sanselig og billedrig forestilling skabt til de allermindste. Med videoanimation, livemusik, bevægelse og legende interaktion følger vi boldens rejse – og børnene inviteres til at være med på turen.
Bolden bliver et symbol på vores evne til at mødes, lege og skabe forbindelser på tværs af alder og kulturer. Den åbner for fællesskab, fantasi og små konkurrencer, hvor alle kan være med.
Forestillingen rummer både det legende, det poetiske og det uforudsigelige – et trygt og magisk univers, hvor nysgerrighed og bevægelse får lov at blomstre.
📍 En del af Hvidovre Teaterfestival
🎟 Børn: Gratis | Voksne: 40 kr.
🔹 Gratis entré – husk at bestille billet!