Skrivebordet

Køb billet her

En sanselig og magisk teateroplevelse for børn og deres bedsteforældre

I Skrivebordet hyldes det helt særlige bånd mellem børn og bedsteforældre – en relation fyldt med varme, nysgerrighed og fantasi. Her mødes livets begyndelse og slutning i et poetisk rum, hvor minder og leg smelter sammen.

Forestillingen tager udgangspunkt i et skrivebord, hvor alt – bogstaveligt talt – kan ske. Ud af skuffer og mapper dukker historier, stemninger og stemmer op, fortalt gennem papir, stempler, klipsemaskiner og duften af piberøg. Publikum bliver taget med ind i fortællingen om morfar og mig, hvor hverdagsobjekter vækkes til live og bliver til magiske porte ind i fantasiens verden.

Sif er både fortæller og tryllekunstner – hendes stemme, mimik og nærvær skaber et univers, hvor både børn og voksne forsvinder ind i historien sammen.

“Sif er fantastisk til at give liv til historien med sin stemmeføring og mimik, og det smitter af på både børn og voksne, der forsvinder ind i fortællingen sammen.”
– Børnenes Aarhus

“Mit barnebarn på 3 er en lidt urolig pige, og hun var fuldstændig optaget. En stor oplevelse, der viser hvad teater kan gøre for børns nervesystem.”
– Bedsteforælder

Aldersgruppe: 3–7 år og deres voksne

Weekendforestillinger præsenteres i samarbejde mellem Teater Vestvolden og Kulturhus Risbjergaard og indgår i Børneteaterklubben, hvor børn får gratis entré. Voksne betaler billet.  

Spilleperiode

28 MARTS 2026

Spilledage

Lør kl. 13

Alder

3 – 7 år og de voksne.

Varighed

30 min (uden pause)

MEDVIRKENDE

Sif Jessen Hymøller

Idé, historie:
Sif Jessen Hymøller

Historie og instruktion:

Jacques S. Matthiessen

Scenografi:

Annika Nilsson

Producent
Teater Håndholdt

Arrangør
Teater Vestvolden Og Kulturhus Risbjerggård

KALENDER