GÆT (JULE)SANGE MED ET TAL
Amin Jensen er vært, og publikum trækker det næste nummer, som måske gemmer på en sang bag tallet.
Syng eller lyt med på de gættede numre, der får musikalsk akkompagnement af pianist Søren Sebber Larsen. Hver sang, som kan være enten på dansk eller engelsk, bliver spillet i uddrag med de mest kendte strofer, som alle kender og kan synge med på. Og en gang imellem bliver nummeret spillet ud som finalen på et rigtigt tal, en række eller banko!
Hit med banko spiller to runder med en række, to rækker og hele pladen fuld, og vinderne får sjove og skægge præmier med hjem.
Så tag familie og venner med under armen til en hyggelig julestund med sang og musik og banko.