NYSKREVET MUSIKALSK one-woman-show om at være tween
Hvad vil det sige at være tween?
At være ualmindeligt almindelig?
Med inspiration fra de 8-12-årige, dykker skuespiller Olivia Franciska Borgels ned i hvad det vil sige at være tween.
Hvad sker der i hjernen, når man er lige der imellem barn og teenager? Hvorfor er voksne pludseligt så pinlige? Hvad er social sammenligning?
Og hvorfor er det egentlig så vigtigt ikke at falde uden for gruppen?
Undervejs genbesøger Olivia også sin egen ”tween-dom.”
Måske har nogle af de minder, hun er knap så stolt af, en helt naturlig forklaring?
Oplev en forestilling, som er skabt ud af en workshop med børn i tweenalderen efter idéoplæg af Teater Vestvolden.
Med nyskrevet musik og sange i et nutidigt scenerum med legende projektioner. Et komisk og kærligt blik på tiden midt imellem – for tweens og deres voksne!