Det er kun med hjertet, man kan se rigtigt
Vinder af Årets Børne-/Unge-Familieteater 2020
Udnævnt af Danmarks Teaterforeninger
Med over 400 opførelser og 50.000 solgte billetter er vi stolte over at kunne præsentere Teater Nexts prisvindende forestilling Den lille prins – en rørende og poetisk teateroplevelse for hele familien.
Følg den lille prins på hans rejse gennem universet, hvor han møder finurlige karakterer og lærer om livet, kærligheden og det at se med hjertet. Forestillingen er tro mod den elskede klassiker og rammer både børn og voksne med musik, humor og eftertanke.
En forestilling, der begejstrer publikum i alle aldre – også voksne uden børn!
Weekendforestillinger præsenteres i samarbejde mellem Teater Vestvolden og Kulturhus Risbjergaard
og indgår i Børneteaterklubben, hvor børn får gratis entré. Voksne betaler billet.