Unge Strunge tur/retur
– Kom på en tour de Hvidovre med årets store borgerforestilling
Unge Strunge tur/retur er en bus-teaterforestilling, der stopper på forskellige lokationer i Hvidovre, hvor en række historier og tableauer udfoldes. Det er blandt andet steder, som havde en betydning på godt og ondt for digteren og bysbarnet Michael Strunge. Men forestillingen er ikke en biografisk fortælling om Strunge, men snarere en rejse ind og ud gennem en by, der som så mange andre forstæder har sin helt egen dagsorden, rytme og skønhed. Det bliver sjovt, rørende og hudløst, og selvfølgelig meget Hvidovre-poetisk.
Over 70 medvirkende borgere fra Hvidovre og Vestegnen deltager i hold af 30 medvirkende per forestillingen sammen med et team af professionelle skuespillere. Der er gratis entré for borgere i Hvidovre, og antallet af billetter er begrænset i teaterbussen.
Unge Strunge tur/retur præsenteres i samarbejde med Hvidovre Amatørscene, Hvidovre Ungdomsteater, Den kreative dramaskole, Hvidovre Dramaskole v. Teater Vestvolden og Kultur & Fritid Hvidovre Kommune.
Vigtig info om forestillingen:
Forestillingen begynder og slutter på teatrets to scener.
Publikum bliver derefter kørt rundt til forskellige lokationer i Hvidovre i en bus.
Der vil være lokationer med af- og påstigning fra bussen.
Forhold ang. Covid-19 opdateres løbende i forhold til regler og restriktioner:
Der er fra d. 14/8 2021 ikke længere coronarestriktioner forbundet med afvikling af forestillingen. Billetter til forestillingen er gratis og skal registreres via teatrets billetsystem.