Teater Vestvoldens Salon – 2

Køb billet her

SALON MUSIK-POESI OM AT VÆRE 50 % ÆGTE DANSKER 

Kom med til vores nye og hyggelige salon, hvor vi blander god musik og poetisk spoken word tilsat en snert historiefortælling og gode grin.

Med lige dele underholdning og stof til eftertanke.

I spidsen for Teater Vestvoldens salon står vores faste vært, den danske poetry slam superstjerne Peter Dyreborg, som guider publikum igennem en aften fyldt med litteratur og toner.

Hver gang præsenterer vi en prominent gæst, som kan noget ganske særligt inden for et bestemt tema. Og så har vi også aftenens husorkester og musikalske stjerner. Plus overraskelser.

Vores gæst i januar er den eminente Sara Rahmeh, som er både digter, romanforfatter, dramatiker, spoken word-performer, storyteller og improskuespiller. Og helt og aldeles fabelagtig på en scene.

Men Sara har også i rod i to vidt forskellige kulturer. Født i Danmark, men med palæstinensiske rødder. Opvokset i Høje Taastrup, men med forældrenes historier om Syrien. Fast inventar på det lokale bibliotek, men også barn af boligblokkens grå beton. Elsker både rødbeder og humus, men ALDRIG blandet sammen, føj, rødbedehumus?!? Og ja, hendes debutroman “Betonhjerter” er ikke uden grund blevet sammenlignet med Tove Ditlevsens klassiker “Barndommens gade”. Med andre ord: Sara skal opleves!

Forvent en anderledes teatertur, der får dit smil og dine tanker til at flyve og forplante sig helt ned i tæerne.

Teater Vestvoldens Salon Musik-Poesi er fire aftener på Teater Vestvolden, hvor vi hver gang kombinerer musik og spoken word med et særligt tema. Datoerne er den 23. november 2023, den 25. januar 2024, den 21. februar 2024 og den 21. marts 2024.

Spilleperiode

25 JAN 2024

Spilledage

Torsdag kl. 1930

Alder

Fra 14 år

Varighed

100 min (inkl. pause)

MEDVIRKENDE

VÆRT
Peter Dyreborg

SPECIAL GUEST
Sara Rahmeh

MUSIKERE
Lars Emil Riis Madsen og Spencer Gross

TEMA
50 % ægte dansker

ARRANGØR
Arrangeret af Teater Vestvolden og Kulturhus Risbjerggaard

KALENDER